• Sideskilning og langt, pjusket pandehår



    Tabita | 23 | Studerende

    Moden med det korte hår i siderne og nakken lader til at fortsætte ind i efteråret - både for mænd og kvinder. Tabita er et glimrende eksempel på, hvordan kvinde-varianten af frisuren kan se ud.

    Frisuren minder en del om en frisure vi tidligere har vist på bloggen, nemlig vinderen af Pagik’s frisurekonkurrence, Karoline. Tabitas sideskilning er dog væsentligt skarpere markeret, idet selve undercuttet er lavet lidt højere oppe på hovedet. Pandehåret er pjusket og har lidt mere længde end hvad vi tidligere så ved denne frisuretype - og det er nok også den generelle tendens for efterårets variant af denne frisure; lidt mere længde på toppen og lidt mere pjusk.

    Sådan kan du opnå looket:

    Dette pjuskede look i pandehåret, siden og nakken kræver seperation, let shine og anti-frizz. For at opnå dette, er det ideelt at blande OSiS+ Mess Up og OSiS+ Wax It. Mess up pjusker frisuren og Wax It giver shine. Sørg dog for ikke at blande for meget Wax It i, for så risikerer du, at dit hår klasker sammen og bliver fedtet - især hvis du har fint hår. Looket kan eventuelt fikseres med en let hårspray, der også giver håret en sund glans uden at fedte; eksempelvis Tigi Masterpiece.


    2 kommentarer
    Udgivet den 20. september 2010 kl. 14:05

    2 kommentarer til “Sideskilning og langt, pjusket pandehår”


     Skriv et svar