• 2. pladsen i frisurekonkurrencen


    Gina Jaqueline | 19 | Blogger

    2. pladsen i Pagik’s frisurekonkurrence, som blev nævnt i sidste indlæg, blev Gina Jaqueline. Frisuren er en klassisk, elegant page, der med de skrå kanter får et nutidigt udtryk. Gina Jaqueline vandt 2 produkter efter eget valg fra billigvoks.dk

    Sådan kan du opnå looket:
    Håret glattes med et glattejern. Husk at bruge et varmebeskyttende produkt - eksempelvis ghd Thermal Protector ved glatningen, da du ellers kan være ret sikker på at håret tager skade - især hvis det er en frisure du regner med at skulle have til daglig. Ved en page, som den Gina Jaqueline har, ønsker man ofte at håret ser glansfuldt ud, men det kan tit være svært uden at håret også bliver lidt fedtet og plasker sammen, da mange stylingprodukter tynger håret. Derfor kan du med fordel bruge et let stylingsprodukt, der samtidig plejer og giver fugt; eksempelvis OSIS+ Buff Styling Cream eller klassikeren Sebastian Potion 9. Så undgår du også frizz i håret. Har du problemer med spaltede spidser, er det meget tydeligt i denne frisuretype, så det kan være en god ide at bruge et produkt mod spaltede spidser, hvis du har tendens til det, eksempelvis BC Sealed Ends.
    Hvis du ønsker at variere dit look kan du også skabe en spændende tør og lidt pjusket effekt ved at bruge en saltvandsspray, f.eks. Fudge Salt Spray. Brug primært saltvandssprayen i længderne, med mindre du ønsker et meget voluminøst look.

    Ingen kommentarer
    Udgivet den 23. juni 2010 kl. 13:29

     Skriv et svar