Kompromisløst hattehår




Claus| 28 | Butikschef
Hovedbeklædning, i forskellige former, vil altid være moderne – og de kan give det fuldendende touch til enhver stil. Claus har valgt, at få klippet sit hår, så det passer perfekt sammen med en hat. Et modigt træk, men hvis man er storforbruger af hatte, er det måske værd at overveje?
Håret er kort i siderne, nakken og toppen (en ensartet længde, så det kan faktisk godt maskinklippes), og med lidt længde på pandehåret, så det kan hænge ned i panden, under hatten.

Sådan kan du opnå looket:
Frisuren kræver ikke ret meget vedligeholdelse, idet størstedelen af håret jo bliver dækket af en hat. Pandehåret er pjusket til siden med en voks med et mat look, f.eks. Fudge Matte Hed. For et ensartet look, kan du med fordel bruge en smule voks i resten af håret også (der er jo noget af håret, der er synligt, selv om hatten dækker det meste). Det giver også den fordel, at det er nemmere at “rette hattehåret ud”, hvis det bliver nødvendigt at tage hatten af på et tidspunkt.

Flotte extensions



Trine | 26 | HR-assistent
Lets face it; extensions kan virkelig se forfærdelige ud med skarpe markeringer mellem hår og extensions og extensions, der mere ligner en klump filt end hår.
Trine er dog et rigtig godt eksempel på, hvor utroligt flot – og ikke mindst naturligt – det kan komme til at se ud. Trines naturlige hår er klippet i forskellige længder, hvorefter extensionsne er påsat, hvilket giver det tilsvarende forskelligartede, naturlige fald i extensionsnes længde.

Sådan kan du opnå looket:

For at sætte frisuren har Trine brugt extensions, voks og hårspray.
Extensions kan fås i forskellige længder, og alt efter hvor langt dit eget hår er og hvor langt du ønsker håret skal se ud, kan du, i de fleste mærker, vælge mellem 15, 30 eller 40cm lange extensions. For et resultat, der ser mest naturligt ud, bør du vælge extensions, der ikke har en 100% rens farve, men en lille smule variation – f.eks. disse Balmain Extensions, som du både kan bruge som clip-on-extensions, hvis du bare skal have dem på til en enkelt lejlighed i ny og næ, eller få dem limet på, hvis du vil have dem på gennem længere tid.
Der er brugt en smule voks og hårspray til at få lidt mere volumen i frisuren, holde skilningen på plads og undgå fimrehår. Brug en blød voks og en fleksibel hårspray – eksempelvis d:fi d:struct voks og OSiS+ Elastic hairspray Dette kan også sagtens bruges i længderne af håret, idet det kan styles/krølles/farves nøjagtigt som almindeligt hår.